Det private er politisk - og for nogen af os mere end andre
Jeg har været stille i noget tid herinde, fordi jeg er inde i en lidt tung og svær periode. Jeg har ikke kræfterne til meget andet end det absolut nødvendige.
Derfor må jeg også indrømme, at min umiddelbare reaktion på statsministerens udskrivelse af folketingsvalget var: ’IKKE NU! Jeg magter det ikke! Det kan jeg simpelthen ikke forholde mig til’.
Min fornemmelse er, at jeg langt fra er den eneste, som har haft denne reaktion. Jeg tror, vi er mange mennesker (om vi har det godt eller skidt, er syge eller raske, har masser eller ingen energi), som bliver drænet af endeløse partipolitiske debatter med konstante afbrydelser, beskyldninger til højre og venstre, talen-uden-om, samt udelukkende unuancerede spørgsmål og svar.
Det er frustrerende med politikere som i valgkampen er en endeløs utopisk gavebod for så efter valget at benægte alt og tale så meget uden om, at det er tåkrummende.
Det er skuffende, hvor få visioner og langsigtede komplekse løsningsforslag der er. Jeg synes, politikerne kører i de samme gamle riller og mediernes tilgang til politik er hurtig og sort/hvid. Ingen tør tænke længere frem end én valgperiode. Ingen tør snakke om de mere komplekse problematikker, som ikke er garanterede ’vælgerhits’.
Meget vigtige og kritiske emner som det specialiserede socialområde, handicappolitik, øget mistrivsel, stress, psykiatri, inklusion og skolevægring får meget lidt eller slet ingen opmærksomhed i hverken medierne eller hos politikerne. *
Det har fatale følger, når disse områder bliver neglegiret. Det ser vi allerede.
I 2024 rejste FN’s Handicapkomite en skarp kritik af forholdene for mennesker med handicap i Danmark. Kritikken lagde blandt andet vægt på øget tvang i psykiatrien og magtanvendelser på bosteder, en fejlslagen inklusion i folkeskolen, samt den store forskel der er i støttebevillingerne kommunerne imellem. De konkluderede at situationen for mennesker med handicap generelt er stærkt forværret.
(https://handicap.dk/nyheder/fn-rejser-skarp-kritik-danmark)
Selvom den danske økonomi stortrives, og at en måling viser at 70 % af danskerne gerne vil prioritere flere penge til handicapområdet, så bliver der alligevel fortsat beskåret stærkt i det specialiserede socialområde.
I Ankestyrelsen er omgørelsesprocenten steget til at være næsten halvdelen af alle klagesager på socialområdet i 2024.
(https://www.sm.dk/danmarkskort/2025/jun/omgoerelsesprocenter-paa-socialomraadet-i-2024 + https://www.ft.dk/samling/20222/almdel/sou/spm/327/svar/1974975/2743092/index.htm )
Der har været flere sager de seneste år med alvorlige svigt af borgere på botilbud (I nogle tilfælde med døden til følge). Løsningen har imidlertid været at skære i tilsynet med botilbuddene, så det nu ikke er et årligt tilsyn, men kun hvert tredje år. Out of sight, out of mind, right?
52.000 børn lider af ufrivilligt skolefravær. Det svarer til to børn i hver klasse. De misser hvert år mindst en måned af deres skolegang.
Ifølge Autismeforeningens Inklusionsundersøgelse 2025 har mere en hvert femte autistiske barn været væk fra skolen i over et år.
Udgifterne til tabt arbejdstjeneste for forældre som er nødsaget til at passe deres børn hjemme er nu steget til 2,5 milliarder kr.
Andelen af voksne danskere med en høj score på stressskalaen er steget fra 21 pct. i 2013 til 25% i 2017 og 29% i 2021.
I en undersøgelse svarer 38 procent af psykiaterne, at de inden for de seneste to år har oplevet nedskæringer eller ansættelsesstop. 77 procent mener ikke, at der er sengepladser nok. 72 procent oplever dagligt, ugentligt eller månedligt at udskrive patienter før tid.
359 børn og unge under 18 år blev i 2022 udsat for tvang i psykiatrien, hvilket er det højeste antal i perioden 2014-2022. Sammenholdt med antallet af indlagte børn og unge er der en stigende tendens i brugen af tvangsforanstaltninger blandt børn og unge de senere år
Det her er ikke bare tal og statistikker.
Det er ægte levende menneskers liv!
Det er mit liv!
For selvom jeg er træt af politikerne og jeg er træt af partipolitik, og jeg egentlig helst bare ville melde mig ud og være ligeglad, så kan jeg det bare desværre ikke.
For den politik der føres på Christiansborg og i kommunerne, har en direkte indvirkning på mit helt konkrete almindelige dagligdagsliv. Det private er politisk, sagde rødstrømperne. De mente ikke nødvendigvis partipolitisk, men politik generelt. Politik, som den måde vi indretter samfundet på, er afgørende for, hvordan vi alle kan leve vores personlige liv. Men for nogen af os mere end andre.
Nogle af os har brug for hjælp til at klare den almindelige dagligdags livsførsel (ADL): indkøb, madlavning, stå op af sengen, gå i bad, tage tøj på, rengøring, transport, komme ud, kommunikere, strukturere og prioriterer.
Nogle af os har ikke mulighed for at tage en almindelig uddannelse, nogle af os har ikke mulighed for at have et almindeligt arbejde, nogle af os har ikke mulighed for overhovedet selv at tjene en indkomst vi kan leve af.
Nogle af os er afhængige af hjælpemidler. Nogle af os er afhængige af at kunne få den rette medicin. Nogle af os er afhængige af, at vi kan få den rette lægelige behandling.
For os er det kommunens sagsbehandling, der afgør, hvordan vores dagligdag kommer til at se ud. De love og regler og rettigheder som politikerne vedtager, har en direkte indflydelse på vores liv, om vi vil det eller ej. Det er sårbart at være så afhængig af andre mennesker, af hjælp og støtte fra samfundet. Det er ikke for sjov eller fordi det er belejligt. Det er fordi det er livsnødvendigt.
Mennesker med handicap og funktionsnedsættelser er en minoritet, vi alle kan blive en del af. Det er en minoritet, de fleste af os vil blive en del af i løbet af vores liv i større eller mindre grad.
Derfor ville jeg ønske, at det fyldte mere i valgkampen og generelt i politik.
Tænk hvis, alle partier havde en visionær gennemarbejdet handicappolitik og langsigtede løsningsforslag til den stigende mistrivsel.
Tænk hvis, handicappolitik og skolevægring blev debatteret lige så meget i valgkampen som Store bededag og statsministerkandidater.
Tænk hvis, du husker os ’de særligt samfundsafhængige’, når du d. 24. marts går ned og sætter dit kryds.
God valgkamp!
*Det skal dog for god ordens skylde sige, at jeg indenfor de seneste dage har set politikere fra Enhedslisten, SF og de Konservative bringe nogle af disse emner op, og Enhedslisten er endda kommet med et udspil til en genopretningsplan på Handicapområdet. Så forhåbentlig kommer der lidt røre i vandene.
